Skip to main content
search

VELKOMMEN TIL VÆRDIGMAD

En bid af livet – måltider til småtspisende og svækkede ældre

“Vi kan ikke alting med mad, men vi kan ingenting uden.”

Måltider er mere end blot næring; de repræsenterer fællesskab og livskvalitet. For vores ældre, der ofte kæmper med appetit og tyggebesvær, bliver det gode måltid en vigtig udfordring.

I Danmark lever omkring 200.000 mennesker med underernæring, og mange mister både kræfter og værdighed, før de får den hjælp, de behøver.
Hos VÆRDIGMAD tager vi ansvaret for at skabe måltider, der er lette at spise, fyldt med energi og protein, og som vækker appetitten.

Med enkle justeringer kan vi gøre en stor forskel. Vi vil sikre, at flere kan deltage i fællesskabet omkring bordet uden frygt.

VÆRDIGMAD tilbyder kurser og skræddersyede løsninger til tværfagligt personale,
samt et bredt sortiment af produkter og opskrifter, der gør det let at tilberede lækre og næringstætte måltider.

God fornøjelse med at udforske vores hjemmeside!

MAJKEN OM MAJKEN’S

Jeg trækker på 35 års erfaring som økonoma, og har de seneste 12 år arbejdet med dysfagikost – et område, der i min optik ikke får den opmærksomhed, det fortjener. Jeg har derfor lagt al min faglighed og alle mine menneskelige værdier i denne serie af fødevarer.

Med disse produkter vil vi tilbyde alle de kærlige sjæle, der laver mad til andre hver dag, hjælp til at tilberede blød kost til pårørende, medborgere eller beboere med dysfagi. Vi ønsker også at bidrage til, at alle dysfagiramte får en plads ved bordet. 

Vi brænder nemlig for værdig mad. Hele livet. 

Kærlig hilsen,

Majken Alexander, økonoma & medstifter af Værdigmad

DYSFAGI PÅ TO MINUTTER

Se denne korte video om Værdigmads Majken Alexander, der har gennemført et spændende samarbejde med Københavns Universitet om konsistenser, smag og præsentation…

KURSER & WORKSHOPS

Få besøg af Majken - og dermed al hendes entusiasme og enorme viden - i jeres køkken, og bliv lige så dygtige til at lave lækker dysfagikost som vores gode venner på Baeshøjgård i Vig. De har været så elskelige at sende denne besked til os.

Lad os i fællesskab skabe flere glade medborgere af Birthes kaliber!

Læs mere

”Birthe fik hamburgerryg i 'tyggevenlig' variant – det var en kæmpe succes. Hun blev ved med at rose kødet – ’det er så mørt, at det smelter på tungen’. Hun spiste det hele!! Det er meget sjældent.”

MØD MAJKEN OG MAJKEN'S OG LÆR MAJKENS TIPS & TRICKS...

Hent vores nye produktkatalog

Vil I læse om, hvordan man bruger Værdigmads færdige kødprodukter? Se, hvad du kan bruge vores “tryllepulvere” til? Og læse lidt om tarme med charme? Stifte bekendtskab med vores værdig-manifest?

Så skal du læse eller downloade vores nye produktkatalog som PDF her.

Send os en mail, hvis du hellere vil have den trykte version – den sender vi gerne med posten…

Se katalog

Det har altid været min interesse at finde på nye og gode ideer omkring dysfagi og mad til de ældre. Gennem Liselotte fra Værdigmad fandt jeg MAJKEN'S produkter. Jeg synes personligt, at de produkter har gjort det nemmere for mig.
Alle de bekymringer jeg har haft med mig selv omkring dysfagikost er nu væk. Jeg har både arbejdet med kylling, and og gris.

Hanie MounadimSouschef køkken, Himmelev Gl. Præstegård (OK Fonden)
Close Menu